• Forside
  • Blog
  • Om os
Menu
70 302 402
  • Forside
  • Blog
  • Om os

UX: Så lang tid har du til at fange kundens opmærksomhed

12/07/2019

Wall of text

15 sekunder. Max.

Det er det vindue, du har til at fange kundernes opmærksomhed og overbevise dem om, at de skal blive på din side.

Internetbrugerne har travlt.

De vil være så effektive som muligt, uanset hvilken side de besøger. Og det er sjældent, at brugerne er så engagerede, at de er villige til at læse HVERT. ENESTE. ORD. PÅ. DIN. SIDE.

‘Wall of Text’ er gift for din forretning

En såkaldt ‘Wall of Text’ er giftig for den interaktive oplevelse – og dermed din forretning.

Afskrækkende. Kedelig. Pinefuld at læse.

På nettet går langt de fleste efter at afslutte den opgave, de skal løse, så hurtigt som muligt og med minimal arbejdsindsats.

Brugerne besøger en side for at finde et hurtigt svar. Ikke for at læse en afhandling.

Mennesker, der støder på en side, hvor teksten ikke er formateret efter best practise for nettet – en ‘Wall of Text’ – vil typisk scanne teksten i et mønster, der tager form som bogstavet F.

Når det sker, misser de store dele af indholdet, udelukkende på grund af tekstens opsætning. De sætninger og ord, der skippes, er tit lige så vigtige – hvis ikke mere – end de ord, der faktisk læses.

Når brugerne scanner teksten i et F-mønster, er det skidt for både dem og for din forretning.

De springer måske vigtigt indhold over, udelukkende fordi det befinder sig i den højre del af siden.

Det kan du undgå ved at formatere din tekst til nettet. Se et eksempel på en velformateret tekst.

Modgift til F-mønsteret

Gør arbejdet for brugerne i stedet for at tvinge dem ud i en stor arbejdsindsats og lade dem tage uheldige genveje.

Prioriter og formater din tekst.

Diriger brugerne hen til det, du vil have dem til at se og til det, du ved, de gerne vil se.

Sådan formaterer du tekst til nettet

  1. Nævn dine vigtigste budskaber i de første to afsnit på siden
  2. Brug overskrifter og underoverskrifter. Sørg for, at de er mere fremtrædende end den almindelige tekst, så brugerne hurtigt kan skelne
  3. Indled overskrifter og underoverskrifter med de ord, der bærer den vigtigste information: hvis brugerne kun ser de to første ord, får de stadig en ide om, hvad der følger efter
  4. Gruppér små mængder af relateret indhold visuelt – du kan for eksempel markere dem med en kant eller en baggrund, der adskiller sig fra resten af siden
  5. Marker vigtige ord og sætninger med fed
  6. Sørg for, at links er formateret som links, og at de indeholder informationsrige ord – i stedet for de generiske ‘klik her’ og ‘læs mere’ (Bonus: den teknik sikrer også, at du øger tilgængeligheden for synshæmmede brugere, der får teksten læst op)
  7. Brug punktopstilling eller tal til at adskille elementer i en liste eller proces
  8. Skær overflødigt indhold væk

Se – eller gense – eksemplet på en velformateret tekst.

Tips til at skrive til nettet

Formatering gør det ikke alene. Husk altid at skrive til nettet, ikke til print. Du kan trække dine brugere ind i teksten og gøre den nemmere at scanne med disse veldokumenterede tricks:

  1. Brug korte afsnit og masser af luft i teksten
  2. Skriv efter nyhedstrekanten
  3. Brug en simpel skrivestil – forestil dig, at din læser går i 8. klasse og skriv derefter
  4. Undgå oppustet og indviklet sprog fyldt med fremmedord, platheder, tekniske termer og salgstaler

Følger du disse tips og tricks, giver du dine kunder en gevaldig hjælpende hånd.

Relaterede indlæg

UX: Er døren lukket for halvdelen af dine kunder?

24/06/2019

En hjemmesides loadtid – hvor lang tid den er om at blive indlæst på skærmen – har stor betydning for, om brugerne overhovedet når frem til at besøge din side. Ifølge Google forlader 53 % en side, hvis den er mere end 3 sekunder om at loade. Er siden mere end 5 sekunder om at […]

Læs mere
Få flere fordele med AMP hjemmesider

05/10/2020

Skal du vælge AMP til din hjemmeside? Du har en hjemmeside, og du ønsker kunder, der køber i butikken. Dit drømmescenarie er derfor: Mobilvenlighed og en hurtig hjemmeside. Og ikke mindst: Bedre placeringer i søgeresultaterne. Flere gennemsnitligt besøgte sider. Længere besøgstid. Lavere afvisningsprocent. Højere klikfrekvens på sete annoncer. Og flere besøgende, som bliver kunder. Det […]

Læs mere
UX: Rammer dit indhold plet? (Troværdighed del 2)

05/07/2019

I sidste indlæg befandt vi os på en mørk parkeringsplads og blev antastet af en halvskummel type. Denne gang skal vi et smut ned på gågaden, hvor to konkurrerende restauranter ligger side om side. I den ene restaurants vindue hænger der et stort menukort, der viser udvalget af retter med priser, detaljerede beskrivelser og indbydende […]

Læs mere
Guide: sådan gør du din hjemmeside mere brugervenlig – uden at hyre et bureau

11/06/2021

Med denne totrinsraket af en guide kan du nemt og hurtigt tjekke om din hjemmeside er brugervenlig og identificere områder, hvor du kan arbejde med at øge brugervenligheden. Tjek først de store linjer og gå derefter igennem vores tjekliste, der hjælper dig med at finde konkrete forbedringsmuligheder. Undervejs finder du også links til indlæg, hvor […]

Læs mere
Metoden, der eliminerer tvivl og overbeviser kunder

23/01/2020

Min datter på tre år er besat af Frost. Du ved, Disney filmene med Elsa, Anna og Olaf, der har slået alle rekorder? Hun har en Frost cykel, Elsa hårspænder og taske, en Anna læbepomade, en Olaf drikkedunk, you name it. Men der er noget bizart ved hendes besættelse. Hun har aldrig set filmene. Hun […]

Læs mere

Skrevet af: Trine Bloor

Brugervenlighed
Content
Skriv til nettet
Tekstformattering
Usability
UX
Wall of text

Hold dig opdateret!

Vil du gøre din hjemmeside til en god forretning? Tilmeld dig og få besked, når der er nyt om digital brugeradfærd på bloggen!

Skriv venligst hvilken email nyhedsbrevet skal sendes til.

Hvem er vi?

Vi er et stærkt team af specialister i online markedsføring. Vores unikke viden om digital brugeradfærd sikrer din virksomhed succes på nettet. Her på bloggen holder vi dig opdateret med tips og inspiration, der hjælper dig med at gøre din hjemmeside til en god forretning.

Ring til os og få et uforpligtende tilbud

70 302 402
    • Ramsingsvej 28A - 2500 Valby
    • 70 302 402
    • info@online-results.dk
    • Persondatapolitik
    • Porschevej 12 - 7100 Vejle
    • 70 302 402
    • info@online-results.dk
  • Sociale medier

    • Facebook
    • Instagram
    • LinkedIn